Ingredienser

Et bredt udvalg af ingredienser til jeres produktion

Alle ingredienser bidrager på deres egen måde til slutproduktets kvalitet, smag og tekstur. Ingredienserne kan bruges i alt fra fødevarer og drikkevarer til dyrefoder, food supplements, pharma-produkter og tekniske anvendelser. Hver ingrediens har sin egen funktion og tilpasning, alt efter slutproduktets behov.

Vores sortiment omfatter ingredienser fra forskellige geografiske områder og både konventionelle og økologiske produktioner. Nogle ingredienser fungerer primært som fyldstoffer, mens andre tilfører funktionalitet og værdi, der kan være afgørende i en recept. Visse ingredienser er høstafhængige, mens andre er tilgængelige hele året.

Vi samarbejder med Procudan-partnere og udvalgte producenter om levering af ingredienser. Vores sortiment opdateres løbende, så kontakt os endelig, hvis I søger en specifik ingrediens, I ikke kan finde.

Vi er klar med hjælp og rådgivning

Har du spørgsmål til produkterne, eller er du interesseret i, om vi kan hjælpe jer videre. Så brug telefonnummeret herunder eller send en e-mail til vores salgsafdeling via formularen herunder.

 +45 7550 8000

Vi tilbyder et bredt udvalg af forskellige ingrediensvarianter

Gå i dybden med hver type ved at følge ikonerne.

 

Cerealier

 

Fibre

 

Forarbejdede grøntsager

 

Frø & Kerner

 

Kakao

 

Kulturer

 

Mælkepulver

 

Nødder

 

Proteiner

 

Salt

 

Smagsstoffer (flavours)

 

Stabilisatorer

 

Stivelser

 

Sødemidler

 

Tilsætnings-
stoffer

 

Tørret frugt

Køb af ingredienser fra start til slut

For at sikre, at I tilbydes den helt rigtige ingrediens, følger vi en struktureret proces.

 

Uanset om I har brug for en ingrediens med specifikke egenskaber eller er ved at udvikle et nyt produkt, hjælper vi jer med at tage højde for alle vigtige parametre. På den måde kan vi tilbyde ingredienser, der opfylder alle krav og passer perfekt til både slutproduktet og produktionsprocessen.

Nogle ingredienser er mere unikke

Der er stor forskel på oprindelse, fremstilling og ikke mindst, hvilken funktion ingredienser har i den endelige recept.

Value-ingredienser

Ingredienser, som tilfører væsentlig værdi til et slutprodukt, kaldes for value-ingredienser.

Sådanne ingredienser differentierer slutproduktet ved at tilføre en unik kvalitet, anprisningsmulighed eller funktionalitet. Bag value-ingredienser ligger ofte intens udvikling og innovation, som sikrer, at slutproduktets anvendelighed forbedres eller gøres mere attraktiv. Vores partnere udvikler løbende sortimentet for at sikre fremtidens value-ingredienser.

Value-ingredienser findes blandt andet inden for

Commodities

Ingredienser, som er til at udskifte med produkter af samme type, kaldes også for commodities eller standard-ingredienser.

Disse ingredienser fungerer ofte som bærestof eller byggesten for mere komplekse ingredienser i en recept og er ofte styret af udbud og efterspørgsel.

Commodities tilfører generelt ikke særskilt værdi til slutproduktet.

Vores forskellige ingredienstyper indeholder flere produkter, men commodities findes blandt andet i

Ingredienser: Både konventionel og økologi

Forskellen mellem økologiske og konventionelle ingredienser ligger primært i dyrknings- og forarbejdningsmetoderne. Det handler for eksempel om brugen af syntetiske stoffer og metoder i det traditionelle landbrug, mens økologiske ingredienser fremstilles naturligt uden anvendelse af pesticider, kunstgødning, m.v.. Retningslinjerne for dyrevelfærd og miljøpåvirkning er også forskellige mellem de to fremstillingsmetoder.

Ikke alle ingredienser har en økologisk variant, da det kan være vanskeligt at producere økologisk på grund af eksempelvis et højt skadedyrspres, klimatiske forhold, eller manglende tilgængelighed af økologiske materialer, som skal anvendes i fremstillingen. Findes der ingen økologiske ingredienser, kan Fødevarestyrelsen i visse tilfælde give dispensation til at bruge konventionelle ingredienser i økologiske slutprodukter.

Funktionelle ingredienser

Som navnet fortæller, tilfører funktionelle ingredienser slutproduktet en bestemt funktion. Ofte er det forbedret stabilitet, holdbarhed, viskositet / konsistens eller sundhedsmæssige fordele. Det vil sige, at ud over de grundliggende komponenter såsom smag, tekstur eller ernæring, tilfører funktionelle ingredienser også noget ekstra.

Funktionelle ingredienser findes i mange slutprodukter, fra fødevarer og drikkevarer til pharmaceutiske slutprodukter og dyremad. Forbrugernes stigende interesse for sundhed og velvære skaber øget efterspørgsel, og flere slutprodukter beriges blandt andet med proteiner, fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Men funktionelle ingredienser bruges også til at lette fremstillingen eller opbevaringen.

Blandt andet kan man ved at udskifte en mælkepulvervariant til en funktionel mælkepulver sikre, at isen smelter langsommere. Æg kan helt eller delvist erstattes i visse bagerecepter, og det er muligt at forbedre både viskositet, tekstur og sikre temperaturstabilitet ved hjælp af funktionelle ingredienser. Fibre og proteiner kan også tilføjes til bagværk, morgenmadsprodukter, og snackbars for at øge mæthedsfølelse og de sundhedsmæssige fordele.

 

Anprisning og mærkning

Alle mærkninger har til formål at oplyse forbrugeren om, hvad slutproduktet indeholder.

For at opnå retten til at mærke slutproduktet, skal bestemte krav og retningslinjer overholdes, hvilket også gælder for de anvendte ingredienser. Vi rådgiver altid om både receptsammensætning og de ingredienser, som indgår heri.

Plantebaserede ingredienser

Flere forbrugere vælger en plantebaseret kost, hvor de helt eller delvist erstatter animalske produkter. I stedet vælges fibre, proteiner og flerumættede fedtsyrer til, hvilket gør vegetabilske ingredienser et oplagt alternativ til animalske ingredienser.

 

Fra naturen kommer et væld af ingredienser med rødder i planteuniverset, som alle bidrager med god smag, flot udseende eller masser af fibre.

 

Flydende ingredienser kan leveres på flere måder

Når det kommer til levering af flydende ingredienser, tilbyder vi fem forskellige emballagetyper:

  • Foldbare COMBO-tanke
  • IBC-tanke
  • Tankbiler
  • 25kg dunke
  • 10kg dunke

 

Tre varegrupper med flydende produkter

Produkter som kan leveres flydende, er indenfor varegrupperne:

Ingredienser produceres og leveres af Procudan-partnere og udvalgte producenter

 

Vi er klar med hjælp og rådgivning omkring ingredienser

Ring til vores salgsafdeling eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Martin Jakobsen

Salg- og Marketingdirektør

Tlf. +45 3164 1273