Høstens rytme sætter scenen for rettidigt indkøb

Indkøb af visse ingredienser kræver blik for både høst, marked og forarbejdning. Få indblik i, hvornår det giver mening at handle og hvorfor timing ikke kan stå alene.

Kontakt os for rådgivning og produktinformation

Høstsæsoner sætter rammerne for indkøb

For de fleste ingredienser begynder planlægningen længe før produktet står på lageret.

Når ingredienser er afhængige af naturlige cyklusser som høst og klima, handler rettidig indkøb ikke kun om de kommercielle betingelser – men også om overblik og tilgængelighed. Tidspunktet for høst, bearbejdning og tilgængelighed sætter scenen for, hvornår det er muligt at handle, og hvornår markedet typisk strammer til.

Høst og indkøb – eksempler fra forskellige varegrupper

Der er stor forskel på, hvornår det er ideelt at indkøbe en ingrediens for det hænger tæt sammen med høstforløbet, geografi og efterfølgende forarbejdning. Samtidig er mange ingredienser ikke selve landbrugsproduktet, men afledte råvarer fra industrielle processer og side-strømme, hvor afhængigheden af høst ofte er mere indirekte – men stadig væsentlig.

Eksempler på det inkluderer:

Cerealier og frø
Byg, hvede, rug og havre høstes typisk i august til september i Nordeuropa, og forarbejdes herefter. Ingredienser relateret til disse – som proteiner og fibre – bør indkøbes fra september til november, hvor kvalitet og mængde er tydeligere.
Stivelser
Stivelser fremstilles typisk af hvede, majs, kartofler og waxy majs, som alle høstes fra august til oktober. Det gælder også for eksempelvis dextrose og glukose. Det bedste tidspunkt at handle er ofte lige efter høsten, hvor volumen, kvalitet og pris begynder at tage form.
Proteiner
Ærteprotein og hvedeprotein følger samme cyklus som de bagvedliggende afgrøder (typisk august til oktober) og bør vurderes til indkøb fra september og frem – især når global efterspørgsel spiller ind.
Tørret frugt
Rosiner, abrikoser og lignende tørret frugt høstes fra juli til oktober afhængig af geografi. Indkøb bør ske fra sensommer til efterår, før eksportpres og vejrforhold sætter ind.
Sødemidler
Rørsukker og roesukker høstes henholdsvis fra oktober til april og september til november, afhængigt af klima og geografi. Begge typer påvirkes af vejr, udbytte og efterspørgsel i andre industrier. Indkøb anbefales fra efterår og frem, når markedsbilledet er tydeligere.
Nødder og kerner
Valnødder, hasselnødder, solsikkekerner og græskarkerner høstes i september tilnovember. Selvom de ofte lagres, påvirker vejr, eksport og logistik den reelle tilgængelighed. Indkøb anbefales fra oktober og frem.

Variationen herover viser, at strategisk indkøb kræver forståelse for både den direkte og indirekte rytme i markedet.

Når få aktører bestemmer tilgængeligheden

For nogle ingredienser findes der kun få store producenter globalt. Her er høsten stadig en væsentlig faktor, men den største udfordring er ofte at sikre adgang til de ønskede mængder i rette kvalitet. Det sker sjældent ved at vente på markedets lavpunkt.

Her er langsigtede partnerskaber nødvendige for at opnå forsyningssikkerhed og adgang – særligt i et marked præget af koncentration og svingende kapacitet.

Ikke alle ingredienser afhænger af høst

Nogle ingredienser er ikke sæsonbetonede og kræver derfor en anden tilgang i forhold til planlægning:

Funktionelle ingredienser
Smagsstoffer, kulturer og stabilisatorer er typisk industrifremstillede og tilgængelige året rundt. Her afhænger indkøb og planlægning primært af:
- Forecast og efterspørgsel
- Produktionskapacitet
- Logistik og forsyningskæde
Commodities
Ingredienser såsom salt og gelatine produceres løbende, men:
- Kan stadig påvirkes af globale bevægelser
- Kræver overblik over lagre og markedstendenser

Planlægningen af disse varegrupper handler ikke om høstsæsoner – men om at kende markedet og være foran logistikken.

Høsten giver pejlemærker – men markedet bestemmer

Planlægning ud fra høst og årlige indkøbsvinduer giver et vigtigt overblik, men er aldrig nok i sig selv.

Forudsætningerne ændrer sig hurtigt og vejret kan påvirke udbyttet, eksportrestriktioner kan opstå, og energipriser eller skiftende efterspørgsel kan skabe pludselige ubalancer i markedet.

Derfor arbejder vi med høstkalendere som pejlemærker – men ikke som faste facitlister.

Den reelle beslutning om indkøb skal altid kvalificeres af aktuel viden om, hvordan markedet bevæger sig her og nu.

Det kræver indsigt tæt på kilden. Derfor trækker vi løbende på vores partnernetværk, hvor specialister sidder i første række og ser tendenserne, før de slår igennem. Det giver os mulighed for at dele valide vurderinger med jer – også når billedet er komplekst og der ikke findes ét rigtigt svar.