Navigér sikkert i mærkninger og anprisninger

Mærkninger og anprisninger stiller krav til både recept og ingredienserne. Det kræver dokumentation, og kravene varierer alt efter mærkningstype og marked. Når fokus er sat, hjælper vi med at omsætte kravene til løsninger, der kan realiseres i praksis.

Når produkter skal mærkes eller anprises, følger der krav med. Men hvor mærkninger er officielle ordninger, tildelt af myndigheder eller certificeringsorganer, er anprisninger udsagn som oftest bruges til at markedsføre produktet. Begge dele er underlagt regulering og begge dele skal kunne dokumenteres.

 

Mærker og anprisninger – to forskellige typer krav

Mærkninger fungerer som officielle garantiordninger, der viser forbrugerne, at et produkt lever op til specifikke krav. Det kan være ernæringsmæssige krav, krav til oprindelse eller krav til miljøprofilen.

Eksempler på kendte mærker i Norden er Nøglehulsmærket, Ø-mærket (Danmark) og EU’s økologimærke ”det grønne blad”, KRAV (Sverige), Svanemærket og Fairtrade.

Anprisninger derimod er udsagn, som fremhæver særlige egenskaber ved produktet, eksempelvis ernæringsindhold eller sundhedsmæssige fordele. De skal være faktuelt korrekte og kunne dokumenteres med data og analyser.

Udbredte anprisninger er for eksempel:

  • reduceret salt
  • reduceret sukker og fedt
  • højt fiberindhold eller proteinkilde
  • glutenfri og laktosefri
  • clean label
  • vitaminrig og immununderstøttende

Anprisninger reguleres af EU-forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger og kræver, at produktet opfylder fastsatte grænseværdier og formuleringer. Alle udsagn skal anvendes korrekt, og det er for eksempel ikke tilladt at formulere budskaber, der antyder sygdomsforebyggelse eller behandling.

Læs også disse artikler:

 

Når kravene skal omsættes til en løsning

Ofte opstår ønsket om en bestemt mærkning eller anprisning i den kommercielle del af jeres forretning. Det kan tage tid at afklare, om det er en vej, I ønsker at gå – men når ambitionen skal omsættes til praktiske muligheder, så udvikling, indkøb og produktion kan føre opgaven sikkert i mål, står vi klar til at hjælpe.

Vi bidrager med viden, råvarekendskab og adgang til den dokumentation, der kræves for at sammensætte løsninger, som understøtter de krav og kriterier, I har valgt at efterleve.

Vi arbejder med mærkninger og anprisninger på to måde måder:

  1. Når mærkningen er på vej eller allerede på plads
    I har identificeret et potentiale eller arbejder konkret med en mærkning eller en anprisning. Her hjælper vi jer med at finde de ingredienser og løsninger, der matcher kravene. Vi bidrager med produkter, dokumentation og adgang til relevante analyser og certificeringer.
     
  2. Når der ikke er mærkning på nu – men måske senere
    Her er vi i dialog om, hvordan løsninger og råvarer kan tilpasses, så de på sigt kan understøtte krav til mærkning, hvis det bliver aktuelt. Vi følger markedet tæt og kan bidrage med indblik i, hvordan løsningerne kan forberedes med henblik på eventuelle fremtidige muligheder. 

Uanset hvor I er i processen, er vi klar til at hjælpe jer videre med løsninger, der matcher jeres valg.

 

Alt peger tilbage på recepten

Mærkninger og anprisninger afhænger direkte af, hvordan produktet er sammensat. Derfor er recepten oftest det bedste sted at starte, når målet er en stærkere positionering eller en specifik mærkning.

Vi arbejder dagligt med at justere, optimere og rådgive om recepter, så de lever op til både ernæringsmæssige mål og dokumentationskrav. Alt sammen uden at gå på kompromis med funktion, smag eller pris.

Det er i dialogen, at løsningerne bliver tydelige. Kontakt os, så finder vi sammen den rette løsning. 

Læs fem gode råd til receptoptimering

Lignende indhold