Reducer sukker og fedt uden at gå på kompromis

Forbrugerne efterspørger sundere alternativer. Med de rette ingredienser er det muligt at reducere sukker og fedt uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.

Sundere valg er kommet for at blive

Forbrugere ser i stigende grad sukker og fedt som noget, der skal begrænses. Ikke kun af hensyn til vægten, men også i forhold til generel sundhed og velvære. Det afspejles i en klar trend, hvor mange ser ingredienslisten igennem for at få indblik i deklaration, sammenligner indhold og vælger produkter med målrettede anprisninger som ”uden tilsat sukker” eller ”lavt sukkerindhold”.

Som fødevareproducent giver det mulighed for at differentiere jeres sortiment og ramme nye målgrupper. Men det kræver de rette ingredienser og et skarpt blik for funktion og smagsoplevelse.

 

Ingredienser, der gør en forskel

I vores sortiment tilbyder vi flere forskellige ingredienser, der understøtter reduktion af sukker og fedt uden at gå på kompromis:

  • Cikoriefibre, der bidrager med sødme, struktur og præbiotisk effekt. Kan erstatte sukker og polyoler i fx barer, snacks og mejeriprodukter.
  • Smagsstoffer, som gør det muligt at opretholde og forstærke smagen i produkter med reduceret sukker eller fedt. Skaber balance, sødme og afrunding.
  • Stivelser hjælper med at genskabe konsistens og mæthed i produkter med reduceret fedtindhold. Anvendes blandt andet i mejeriprodukter, dressinger og bagværk.
  • Sødemidler, hvor vi tilbyder et bredt udvalg af både naturlige og kunstige. Det gælder alt fra dextrose og fruktose til kunstigt fremstillede sødestoffer såsom Aspartam E-951 og Erythritol E-968. De kan anvendes til at reducere det samlede sukkerindhold i produkter uden at gå på kompromis med smagen.
  • Tørret frugt, der bidrager med naturlig sødme, smag og struktur. Velegnet i snacks, barer og bagværk – og et godt valg til clean label-produkter.

Vi hjælper jer med at vælge den rette løsning ud fra produktkategori, ønsket smagsprofil og mærkningskrav.

 

Receptoptimering med forbrugerøjne

Sukker og fedt bidrager både med smag, struktur og mæthed til fødevarer. Derfor er det vigtigt at arbejde med helheden, når I vil optimere en fødevarerecept.

Med vores viden om ingredienser og applikationsanvendelse hjælper vi jer med at finde den rette balance og måske endda styrke produktets samlede profil med for eksempel fibre eller protein.

Læs også: Fem gode råd til receptoptimering

 

Fra reduktion til reel merværdi

Sukker- og fedtreduktion handler ikke kun om at fjerne noget – det handler om at forbedre det samlede produkt. Med de rette ingredienser og et klart mål kan I udvikle fødevarer, der både smager godt, lever op til forbrugernes forventninger og styrker jeres position i markedet.

Læs vores fem gode råd til receptoptimering

Lignende indhold