Optimal emballage til flydende ingredienser
Fem forskellige muligheder
Når det kommer til levering af flydende ingredienser, er valget af den rette emballage afgørende for både fødevaresikkerhed, hygiejne og effektivitet. Vi tilbyder fem emballagetyper:
Foldbare COMBO-tanke
Foldbare COMBO-tanke er en effektiv løsning til opbevaring og transport af flydende ingredienser. Der er flere fordele ved de foldbare tanke:
- Høj fødevaresikkerhed: Tankens engangs-inderpose sikrer, at produktet opbevares under optimale forhold uden risiko for kontaminering.
- Høj hygiejne: Plastikpalle, låg og tank sikrer en høj grad af hygiejne.
- Nem håndtering: De er nemme at håndtere, folde og stable, hvilket gør logistikken mere effektiv.
Tanken returneres og genbruges
En anden stor fordel ved foldbare COMBO-tanke er, at de sendes retur til os, hvilket betyder, at I ikke skal bekymre jer om bortskaffelse. Derudover kan fem tanke stables ovenpå hinanden ved retur, hvilket reducerer transportomkostningerne markant og optager mindre plads, hvilket gør dem til en god og mere skånsom løsning.
IBC-tanke
IBC-tanke (Intermediate Bulk Containers) er robuste og alsidige beholdere, der er ideelle til opbevaring og transport af store mængder flydende ingredienser. De har følgende fordele:
- Stor kapacitet: Kan rumme store mængder væske, hvilket reducerer antallet af nødvendige beholdere.
- Holdbarhed: Fremstillet af stærke materialer, som sikrer lang levetid og beskyttelse af indholdet.
IBC-tanke kan leveres både med og uden varmetæppe alt efter, hvilket produkt som leveres. IBC-tanke uden varmetæppe kan ikke sendes retur til os, og I står derfor selv for bortskaffelsen.
IBC-tanke med varmetæppe skal altid retur til os.
Tankbiler
Tankbiler er den optimale løsning til transport af store mængder flydende ingredienser over lange afstande. Deres fordele inkluderer:
- Stor kapacitet: Kan transportere meget store volumener, hvilket er ideelt for storskala distribution.
- Specialiserede beholdere: Tankbilerne er designet til at opretholde en stabil temperatur og sikre, at væskerne forbliver i den ønskede tilstand under transporten.
- Effektiv transport: Egnet til direkte levering til kunder, hvilket reducerer behovet for mellemliggende lagring.
Tankbiler leveres altid direkte fra vores netværk af Procudan Partnere.
25kg dunke
25kg dunke er praktiske til mindre mængder flydende ingredienser og har følgende fordele:
- Håndterbar størrelse: Let at håndtere og transportere, selv uden specialudstyr.
- Fleksibilitet: Velegnet til mindre volumener og leverancer
10kg dunke
Med 10kg dunke kan tunge løft forhindres. 10kg dunke er praktiske til mindre mængder flydende ingredienser og har, som 25kg dunke, følgende fordele:
- Håndterbar størrelse: Let at håndtere og transportere, selv uden specialudstyr.
- Fleksibilitet: Velegnet til mindre volumener og leverancer
Forskellige typer af produkter
Produkter som kan leveres flydende, findes indenfor følgende tre varegrupper:
Sødemidler
Vi har et omfattende udvalg af sødemidler. Vores sortiment spænder fra glukose og dextrose til sukker i sin rene form og forskellige forarbejdede varianter.
Sødemidler bruges ikke kun til at søde færdige produkter, men kan også fungere som fyldstof, bærestof, kulhydratkilde eller konserveringsmiddel.
Vi er klar med hjælp og rådgivning
Ring til vores salgsafdeling eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.