Sådan vælges ostevoks med fokus på hele produktionsprocessen

Valget af ostevoks handler om mere end blot voksens specifikke egenskaber. Det kræver en helhedsbetragtning af, hvordan voksens funktioner påvirker alle dele af produktionen. Vi har samlet vores erfaringer i en tjekliste, som I kan støtte jer til, når I skal vælge ostevoks til jeres oste og produktion.

Helheden er nøglen til den rette beslutning

Når ostevoks vurderes, skal der tages højde for, hvordan voksens egenskaber påvirker hele produktionsprocessen. Egenskaber såsom viskositet, størkningspunkt, hårdhed og fleksibilitet spiller en central rolle i, hvordan voksen fungerer i praksis og bidrager til en effektiv og økonomisk produktion. 

For eksempel påvirker viskositeten tykkelsen af vokslaget. Det betyder, at viskositeten afgør, hvor meget voks der bruges ved en given temperatur, og hvordan voksen f.eks. flyder gennem et pumpesystem. En voks med den rette viskositet kan sikre et stabilt og jævnt vokslag.  

 

Hvad bør vurderes ved sammenligning af ostevoks?

Når hele produktionsprocessen ses som en helhed, er det relevant at se på:

  1. Energiforbrug
    En voks med lav smeltetemperatur og kort køletid kan bidrage til at reducere det samlede energiforbrug i produktionen
     
  2. Produktionshastighed
    Hvis voksen smelter og størkner hurtigt, kan det øge anlæggets kapacitet og mindske ventetid
     
  3. Spild 
    En voks med god vedhæftning og beskyttelse kan reducere afskæring forårsaget af skimmel eller udtørring
     
  4. Logistiske krav
    Et lavere voksforbrug med samme effekt kan mindske behovet for opbevaring og håndtering
     
  5. Udstyr og vedligeholdelse
    En voks med de rette egenskaber kan minimere slid og gøre rengøringen lettere
     
  6. Support under opstart og tests
    Tilbydes der teknisk support og testvejledning bliver det lettere at implementere voksen hurtigt og korrekt

Desuden er der altid yderligere forhold hos den enkelte producent, som også kan være vigtige at tage med i overvejelserne. Det kan være forhold såsom: 

  • Type voksanlæg
    Valget af voks bør optimeres i forhold til jeres specifikke anlæg
     
  • Produktionsmiljøet
    Når voks og proces matcher jeres temperatur- og fugtighedsforhold, sikres ensartet påføring og hærdning
     
  • Transportkrav
    En voks med de rette beskyttende egenskaber kan understøtte både opbevaring og transport – før og efter pakning.

Kun ved at vurdere produktionsprocessen med alle delene samlet, sikrer I det bedst mulige beslutningsgrundlag for valg af ostevoks.

Det kan betale sig at tænke hele produktionen ind fra start

Vores erfaringer med kunder viser gang på gang, at det rette valg af ostevoks skaber markante forbedringer i produktionen:

  1. Kunde: Hurtigere smeltning og lavere temperaturer 
    En kunde oplevede store besparelser efter at have skiftet til ProCera® ostevoks. Voksen smeltede hurtigere, hvilket betød, at kunden kunne starte voksningen af ostene uden unødig ventetid. Samtidig gjorde den hurtige smeltning det muligt at sænke temperaturen på voksanlægget, hvilket resulterede i en markant reduktion af energiforbruget. 
     
  2. Kunde: Reduceret behov for køling 
    Skift til ProCera® ostevoks gjorde det muligt for en kunde at forkorte køleprocessen. Det betød, at den eksisterende køletunnel kunne håndtere en større volumen uden behov for at investere i ekstra kølekapacitet. 
     
  3. Kunde: Øget produktionskapacitet 
    En kunde oplevede, at ventetiden på at smelte voksen blev reduceret betydeligt. Det gav hurtigere opstart og mulighed for at producere flere oste, hvilket næsten fordoblede den daglige kapacitet. 

Gør det nemt at vælge rigtigt med vores tjekliste

Vi har samlet vores erfaringer og har udarbejdet en tjekliste med fem trin, der giver en enkel og struktureret oversigt over de vigtigste parametre, som I bør overveje for at tænke hele vejen rundt om produktionsprocessen.

Udfyld formularen nedenfor, og få tjeklisten sendt til din indbakke.

Opstår der spørgsmål til tjeklisten eller har I brug for rådgivning til jeres produktion, kan I altid kontakte Salgschef for ProCera®, Carsten L. Christensen direkte.

 

 

Lignende indhold