ProCera® Natural er en case for Eurostars
Udviklingen af ProCera® Natural var ikke kun et stort skridt for Procudan. Det er en også succeshistorie for det europæiske innovationsprogram, Eurostars.
ProCera® Natural fik økonomisk støtte og et rygstød ved at blive en del af Eurekas eksklusive Eurostars program. Det blev det, fordi den europæiske organisation vurderede, at en ostevoks baseret på naturlige råvarer ville være en afgørende innovativ nyskabelse, og at der samtidig var en efterspørgsel i markedet for en naturlig ostevoks.
I dag hvor ProCera® Natural er realiseret og introduceret til markedet, er den 100 procent naturlige ostevoks et eksempel på, at Eurostars programmet valgte rigtigt, og dermed har opfyldt sit formål om at bidrage til innovation i EU-landene.
Ostevoks som case
Eurostars har i den forbindelse udgivet en artikel, som fortæller historien bag ProCera® Natural. Det er en gennemgang af udviklingen, fra ideen først opstod til nu, hvor den naturlige ostevoks tiltrækker interesse fra hele verden.
Artiklens forfatter har talt med CEO Tommy H. Pedersen og Produktchef Maja Duelund.
De fortæller både om, hvad der førte til beslutningen om at udvikle en helt ny form for ostevoks, de tekniske udfordringer undervejs og den spændende situation, vi står i nu, hvor mejerier fra hele verden henvender sig for at høre mere om det unikke nye produkt.