Markedet har ændret tempo siden fjerde kvartal 2025
Informationerne bygger på markedsdata fra medio januar 2026. Har du brug for den nyeste viden, er du altid velkommen til at tage fat i din kundechef.
I december beskrev vi et marked under bredt pres, med faldende priser på tværs af mejerisektoren. Siden da har udviklingen ændret tempo.
Hvor fjerde kvartal 2025 var præget af ensidige prisfald, ser vi nu en mere opdelt situation: Mælkepulver viser tegn på stabilisering, mens fedt- og ostemarkederne fortsat er præget af højt udbud og afdæmpet efterspørgsel.
Her er overblikket, som hjælper jer med at planlægge de kommende indkøb på et opdateret grundlag.
Markedet generelt
Mælkeproduktionen i EU ligger fortsat på et højt niveau. Gårdpriserne er faldet markant gennem 2025, men produktionen har endnu ikke reageret tilsvarende.
Samtidig er lagrene ikke opbygget i samme omfang som tidligere, blandt andet på grund af stærk eksportaktivitet. Det betyder, at markedet kan reagere hurtigere, hvis balancen mellem udbud og efterspørgsel ændrer sig.
Markedet er med andre ord ikke længere ensidigt faldende – men heller ikke stabilt.
Råmælk
-
Højt udbud understøttet af gode produktionsforhold.
-
Faldende gårdpriser.
-
Ingen tydelige tegn på produktionsreduktion endnu.
Skummetmælkspulver
-
Mindre prisstigninger registreret siden årsskiftet til 2026 og nu i større balance.
-
Stærk eksportaktivitet.
- Begrænsede lageropbygninger.
Sødmælkspulver
-
EU har genvundet konkurrenceevne på eksportmarkederne.
-
Global konkurrence fra New Zealand fortsætter.
- Siden årsskiftet viser markedet de første tegn på forbedret stemning og stigende priser.
Fløde
-
Betydeligt prisfald siden sommeren 2025 som følge af højt mælkeudbud.
-
Markedet blev yderligere svækket af import af billig mælkefedt fra USA.
-
Siden årsskiftet er priserne normaliseret efter den ekstreme svaghed i juleperioden. Markedet søger fortsat en ny balance, men bunden vurderes at være passeret, og forventningerne til andet kvartal peger mod højere prisniveauer.
Smør
-
Markedet nåede sit laveste punkt mod slutningen af året 2025.
-
Sæsonmæssig svaghed i fjerde kvartal forstærkede prispresset.
-
Efter årsskiftet har markedet bevæget sig væk fra lavpunktet, og forventningerne til andet kvartal 2026 peger mod en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
Ost
-
Stabiliserede tidligere end fløde.
-
Efterspørgslen steg ved de lavere prisniveauer.
-
Markedet fremstår mere balanceret nu, men påvirkes fortsat af den samlede mælketilførsel.
Vi følger løbende udviklingen tæt og rådgiver gerne om, hvordan det kan have betydning for jeres indkøb og planlægning.