Sacchettificio Nazionale G. Corazza
Kundetilpassede poser, sække og ruller
Det specifikke behov og ønsker til design er altid udgangspunktet, når nye emballageløsninger og -varianter udvikles hos Corazza. Sortimentet dækker både poser, sække og ruller i papir og plast med mulighed for et væld af tilpasninger.
Markedets nyeste trends forenes løbende med Corazzas 95 års erfaring, og både teknologi og udstyr testes og udvides trinvis for at sikre optimale emballageløsninger og designs.
Styr på den visuelle præsentation
Dyb teknisk know-how og stærke specialister danner grundlag for Corazzas forståelse for den visuelle præsentation. Det gælder alt fra design, farver, billeder, opløsning og print til materialerne. Uanset om slutproduktet er af papir- eller plast, monolayer eller lamineret, er der fuld designkvalitet på alle løsninger.
Corazza har gentagne gange opnået top-placeringer i Diamond Award for den bedste trykkvalitet i branchen.
Høj kvalitetssikkerhed
Corazza’s GFSI-certificering samt kompetente medarbejdere sikrer fremstillingen af kvalitetsemballage, der beskytter og emballerer slutprodukterne bedst muligt. Stregkoder og batchnummerering sikrer den fulde sporbarhed og tryghed.
Grønt fokus
I 2010 installerede Corazza solpaneler på alle tage, hvor selve produktionskapaciteten i 2022 er øget til 2.400.000 mW om året i det netop færdigbyggede anlæg, hvilket svarer til 30% af produktionens elektricitetsforbrug.
Corazza tilbyder bæredygtig emballage såsom plastfrie papirsække og papirsække der kan adskilles til affaldssortering, Der udvikles løbende med andre bæredygtige løsninger. Gennem PEFC og FSC-certificerede partnere sikrer Corazza, at lovgivningen om skovbevaring overholdes.
Corazza er ligeledes blevet FSC-certificeret, hvilket er en sikkerhed og en dokumentation for, at vi bruger vores skove på en ansvarlig måde. Med FSC bidrager både skovejere og virksomheder til at sikre sunde skove, der er fulde af liv, og ikke mindst til gavn for nuværende og fremtidige generationer.
Procudan er en troværdig og seriøs samarbejdspartner
Procudan og Corrazza har samarbejdet gennem mange år, og i den forbindelse udtaler salgs- og indkøbschef hos Corrazza, Massimo Beggio, følgende:
- Vores virksomhed har haft den store fornøjelse at samarbejde med Procudan i snart 25 år. På trods af de store og massive forandringer, som markedet har undergået gennem årene, har vores samarbejde altid været præget af stor seriøsitet og gensidigt engagement, og Procudan har altid været vores officielle samarbejdspartner, når det gælder salg af vores produkter på det skandinaviske marked.
- Vores samarbejde med Procudan er gennemsyret af tillid, og vores mål er at tilbyde de skandinaviske kunder produkter af en høj, ensartet og stabil kvalitet samt et højt serviceniveau. Vi vil fortsætte vores tætte samarbejde og arbejde engageret for at konsolidere vores tilstedeværelse på det skandinaviske marked og med det mål altid at forbedre vores præstation og sikre en høj grad af kundetilfredshed.
Massimo Beggio
Salgs- og indkøbschef
Sacchettificio Nazionale G. Corazza