IGEA Cultures

IGEA Cultures er en italiensk virksomhed, grundlagt i 2015, der specialiserer sig i produktion af kulturer til mejeri, - og fødevareindustrien, der sætter fokus på blandt andet sundhed, smag, konsistens og forlænget holdbarhed.

Løsninger med praktiske og sundhedsmæssige fordele 

Procudan og IGEA Cultures udvikler sammen skræddersyede løsninger til mejeri- og plantebaserede produkter i form af starterkulturer, probiotiske kulturer og beskyttelseskulturer.  

Starterkulturer har den egenskab at omdanne mælkens sukker (laktose) til mælkesyre, og det er mælkesyrebakteriekulturer, der forlænger holdbarhed og giver en karakteristisk smag og konsistens. Det er i mejeriprodukter som tykmælk, yoghurt, kefir og oste, at mælkesyrebakterierne kommer til deres ret. 

Probiotiske kulturer er gavnlige bakterier, der fermenterer mælken og giver probiotiske fordele, som forbedrer fordøjelsen, styrker immunforsvaret og fremmer den sunde tarmflora.   

Beskyttelseskulturer forlænger fødevarers holdbarhed på en naturlig måde uden brug af kunstige konserveringsmidler, hvilket kan reducere madspild og forbedre fødevaresikkerheden.  

 

Bæredygtig virksomhed med globalt netværk  

For IGEA Cultures er bæredygtighed at beskytte miljøet gennem konkrete handlinger, som har fokus på at begrænse spild af ressourcer og støtte den økologiske omstilling. I et stærkt samarbejde med et internationalt netværk af lokale partnere og forskningsinstitutioner udvikles og verificeres produkterne.  

 

Kvalitetsstandarder og certificeringer i højsædet 

Hos IGEA Cultures er standarden for kvaliteten høj og certificerede til ikke-GMO, glutenfrit, kosher og halal samt ISO 9001.  

Desuden omfatter IGEA-produkterne også certificeringerne ISO 22000, FSSC 22000 og HACCP fra virksomheden Mediterranea Biotecnologie - en førende italiensk producent af starterkulturer og probiotiske kulturer.  

Lignende indhold