Umulig af overse gennem 40 år

Det begyndte lidt tilfældigt i 1984. Men siden da har forholdet mellem Charlotte Marzec og arbejdspladsen Procudan udviklet sig.
Nogle mennesker er svære at overse. Også selv om de ikke er ret høje.
 
Sådan en er vores kollega, Charlotte Marzec, som tirsdag fejrede sit 40års jubilæum her i Procudan.
 
Det var ellers lidt tilfældigt, at hun tilbage i 1984 fik job i det, der dengang hed De danske Mejeriers Fællesindkøb, som havde en afdeling tæt på hendes hjem i Skanderborg.
 
Men siden hen har Charlotte og Procudan udviklet sig både hver for sig og sammen gennem 40 år.
 
Da Procudan samlede sine afdelinger i Kolding, flyttede Charlotte med. Et nemt valg husker hun i dag.
 
- Jeg var rigtig glad for arbejdet, men samtidig var det en mulighed for prøve noget nyt. Og det var jo nærmest som at komme til en ny, stor virksomhed med mange flere mennesker og en god kantineordning, smiler hun.
 
 

De bedste anekdoter

I løbet af de 40 år har Charlotte samlet mange minder, og der er mange, som husker hende for sjove situationer.
 
Flere af dem blev vi mindet om tirsdag, da hun blev fejret med manér i vores kantine.
 
Både Ejer og CEO Tommy H. Pedersen og Supply Service Manager Lise Jepsen holdte taler for Charlotte, hvor de fandt et par historier frem fra skattekisten.
 
Tommy roste Charlotte for hendes store gåpåmod gennem årene, hvor hun flere gange har skiftet funktion og arbejdsopgaver.
 
I sin tale til de samlede kolleger lagde Charlotte selv vægt på glæden ved fællesskabet, og hvordan hun stadig husker, hvad det vil sige at arbejde sammen med nogen, der er meget ældre end en selv.
 
Samtidig benyttede hun da også lejligheden til at minde de unge mennesker i Supply Service om, at de jo slet ikke er lige så opdaterede på tidens musik, som hun selv er.
 
Charlotte er som regel også helt med, når samtalen handler om andre popkulturelle emner som tv-serier og stand up. Og det er der ifølge hende selv en god grund til.
 
- Jeg er vild med alt det, der er festligt og får mig til at grine. Alle de glade ting, forklarer hun.

Lignende indhold