To veloverståede audit på én uge

Audit på FSSC 22000 og ISO 14001 er begge afsluttet med nul afvigelser. For begge standarder er det anden opfølgningsaudit i certificeringsperioden.

Uanmeldt audit med nul afvigelser

Tidligere på ugen blev vores fødevaresikkerhedsstandard, FSSC 22000, evalueret i en uanmeldt opfølgningsaudit fra FORCE Certification.

Gennemgangen af FSSC 22000 efter den nye version 6.0 varede to dage og blev afsluttet uden afvigelser. Det er et tydeligt bevis på vores stærke fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed i hele organisationen. Besøget fra FORCE Certification var anden opfølgningsaudit i den treårige certificeringsperiode, og vi kan nu se frem mod recertificeringen i 2026.

 

Endnu en opfølgningsaudit på miljøområdet

I sidste uge blev vi også auditeret i miljøledelse efter ISO 14001, der sikrer, at vores miljøledelsessystem lever op til de højeste standarder. Det var vores anden opfølgningsaudit i perioden, og også denne gang blev audit afsluttet uden afvigelser.

Da vi stadig er i vores første certificeringsperiode for ISO 14001, er vi ekstra stolte over for anden gang i træk at opnå nul afvigelser. Næste recertificering på miljøområdet finder også sted i 2026.

 

Holdindsatsen bag succesen

Mette Guldborg, Kvalitets- og Miljøchef hos Procudan, fremhæver teamets indsats:

- Det er en holdindsats, der gør dette muligt. Hele Procudan har arbejdet målrettet for at opnå disse resultater. Det kræver, at alle bidrager og forstår vigtigheden af at levere sikre fødevarer og løsninger. Vores systemer er en naturlig del af hverdagen og ikke kun noget, vi viser frem til audit.

 

Indsats udløste kage

De veloverståede audit skal fejres, og kvalitetsafdelingen sørgede for, at hele holdet kunne være med.

To kager med teksten "Godt gået, Procudan" blev delt som en tak for indsatsen. Det blev en velsmagende markering af, hvad vi kan opnå sammen.

Lignende indhold