Outsider vinder årets romkuglemesterskab

På en arbejdsplads, hvor mange har en faglig baggrund inden for fødevarer, blev det en overraskende, men fortjent vinder af årets bedste romkugler.

Afslutningen på årets romkuglekonkurrence var imødeset med stor spænding.

Hvem skulle have den præstigefulde titel som vinder af den traditionsbundne konkurrence, der efterhånden går et helt år tilbage.

Her i kagedystens andet år var der mange kompetente deltagere i et stærkt felt, som i løbet af de sidste to måneder bød kollegerne på chokolade-overtrukne kugler.

Kollegerne kunne se, dufte og smage og deraf give points ud fra nogle fastlagte kriterier, herunder ”Anvendt rom”.

 

Alkohol er det danske twist

Vores norsk-fødte kundechef Oddbjørn Balke tog initiativ til konkurrencen, selv om han indtil for nylig ikke helt vidste, hvad en romkugle er.

Men det kom han hurtigt efter, og med sin gode gane og systematiske tilgang til fødevarer, var han også en oplagt leder af konkurrencen.

- Det er jo ikke så kompliceret et koncept. Altså en romkugle er jo en slags popcake, bare uden en pind. Det særligt danske twist er vel, at der skal være alkohol i, forklarer han.

Helt som ventet var niveauet højt. Og vi fik smagt mange gode, små kugler.

Men højst overraskende var det lidt af en outsider, der løb med sejren. Nemlig administrerende direktør, Tommy H. Pedersen.

 

Afviser beskyldninger

Da vinderen blev annonceret ved en højtidelig præmiekonkurrence, førte det til lidt murren i krogene.

Konkurrenterne måtte jo erkende, at Tommy havde lavet en usædvanlig flot præsentation af sine romkugler, som endda bidrog med en masse ekstra julestemning.

Men flere stillede sig kritisk overfor, om direktøren nu selv er i stand til at producere den form for æstetisk detaljerigdom. Selv afviser han dog alle beskyldninger om, at han skulle have fået assistance.

- Det var klar over, at jeg måtte steppe op, hvis jeg ville have en chance. Så da vi nærmede os jul, valgte jeg at gå all in på juletema, forklarer den sikre vinder.

En lige så sikker nummer to blev indkøbskoordinator Berit Skov Thomsen, der også har et særligt øje for råvarer af højeste kvalitet. Mens Oddbjørn Balke, der jo selv talte stemmerne sammen, var glad for sin tredjeplads.

Lignende indhold