Ny kvalitetschef er på rette hylde

Procudan har ansat et roligt ordensmenneske til at lede vores kvalitetsafdeling.

Mette Guldborg kan godt lide, at tingene er lige præcist der, hvor de skal være.

Derfor må hun som et rigtigt ordensmenneske være godt tilfreds med, at hun har gjort karriere inden for kvalitet. For det er netop et arbejdsområde, hvor struktur og orden fylder meget, og på den måde er hun også selv kommet på sin rette plads.

- For at trives med at arbejde inden for kvalitet, jamen så skal man også sætte pris på orden og kunne interessere sig for detaljerne. Der er vist ingen tvivl om, at jeg befinder mig godt i det her felt. Og jeg ved også præcist, hvor tingene ligger i skuffer, smiler hun.

I december begyndte hun som Kvalitets- og Miljøchef i Procudan, og hun blev straks kastet ud i opgaver, der lå lige for. Blandt andet re-certificering på FSSC 22000 og den endelige godkendelse til miljøledelse efter ISO 14001.

 

Lederen skal give plads

Selv om hun selv nyder at arbejde med detaljerne, er Mette Guldborg bevidst om, at hun som leder også er nødt til også at have fokus på de store linjer.

- Det kan være en udfordring for mig som chef, at jeg er detaljemennesker. For som leder er jeg nødt til at kunne give mine medarbejdere plads og frihed til at løse opgaverne, siger hun.

Hun skal fremover sætte retningen for et team, der udfører en nøglerolle for Procudan. Dokumentation, sporbarhed, miljø og ikke mindst fødevaresikkerhed er nemlig afgørende vilkår for forretningen, og der er høje forventninger til Kvalitet fra både kunder og andre samarbejdspartnere.

Mette Guldborg kan kontaktes på telefon +45 3164 1290 eller e-mail: mlg@procudan.com

Lignende indhold