Fælles værdier og en vigtig sejr
Samarbejdet mellem KIF Håndbold og Procudan har 15 år på bagen, og i løbet af årene er det blevet til et tæt partnerskab.
Det partnerskab er nu ikke bare forlænget, men endda opgraderet for de næste to sæsoner, hvor vi som noget nyt vil være synlige på spillernes træningstøj. Samtidig fortsætter vi som spillerpartner.
Fra denne sæson er det Oliver Norlyk, der er ”vores” spiller, og den talentfulde højre back har da også været forbi vores bygninger på Bronzevej for at hilse på.
Partnerskabet blev fejret
Partnerskabet blev fejret den 9. november da Procudan kampsponsor for bundgyseren mod Lemvig-Thyborøn Håndbold, der på det tidspunkt lå lige foran KIF Kolding på tabellens næstsidste plads.
Det blev markeret med medarbejderarrangement, hvor en flok entusiastiske procudanerne mødte frem i KIF Koldings nye røde træningstrøjer med vores firmalogo på forsiden.
Kampens vigtighed skabte en intens stemning i hallen, og efter den ellers forholdsvis sikre hjemmesejr på 29-24, var der både lettelse og glæde hos de fleste af de godt 2500 tilskuere.
Og ikke mindst hos de kolleger, som altid håber på det bedste for det lokale hold.