Chocoma-udstyr flytter ind i ProCera® WaxLab

ProCera® WaxLab har fået nyt udstyr. Med en dyppe-maskine fra Chocoma kan vi nu teste ProCera® ostevoks på tre forskellige måder: manuelt, automatisk og med spray. Det hele foregår i vores eget testmiljø, så I slipper for at afsætte kapacitet eller ændre på jeres produktionslinjer.
På billedet ses Carsten L. Christensen, salgschef for ProCera® ostevoks til venstre, sammen med Christian Nilsson, ejer af Chocoma, ved PRO-WAX-maskinen, som nu er opstillet i Kolding.
I ProCera® WaxLab kan I få demonstreret og afprøvet forskellige metoder til voksning med netop jeres oste og vores ostevoks. Det giver jer et klart billede af, hvad der passer bedst til jeres behov.
- Vi ønsker at give kunderne de bedst mulige forudsætninger for at finde den rigtige løsning. Med det nye udstyr fra Chocoma kan vi teste og vise flere muligheder i praksis og ikke mindst spare tid, fortæller Carsten L. Christensen.
Test og showroom i ét
Chocomas PRO-WAX-maskine gør voksningen op til fire gange hurtigere end ved manuel dypning. Samtidig fungerer udstyret som showroom, hvor både kunder og besøgende kan opleve, hvordan maskinen arbejder sammen med ProCera® ostevoks.
- Det er en stor fordel, at vi kan bruge ProCera® WaxLab som et udstillingsvindue. Her får kunderne mulighed for at se, hvordan processen fungerer – og vurdere, om automatisering giver mening for deres produktion, siger Christian Nilsson.
ProCera® WaxLab reducerer tid og ressourcer i udviklingen
ProCera® WaxLab er vores eget specialiserede ostevokslaboratorium, som sætter fart på produktudviklingen. Her kan vi teste mindre ostepartier under de rette betingelser – og det hele foregår uden at forstyrre den nuværende produktion.
ProCera® WaxLab er med til at forenkle både udvikling og optimering af voksningsprocessen. Det betyder, at I kan reducere både tid og ressourcer i udviklingsfasen og komme hurtigere i mål med løsninger, der passer til netop jeres behov.