Ny EU-lov skærper kravene til Listeria-kontrol fra 2026

Fra 1. juli 2026 skal Listeria være under kontrol i fødevarer, inklusive ost, helt frem til udløbsdatoen, og ikke kun til efter produktet forlader fødevarevirksomheden, som reglerne er nu.

Strengere krav helt frem til udløbsdatoen

Fra 1. juli 2026 ændres reglerne for Listeria i fødevarer. Hvis der ikke foreligger dokumentation for, at Listeria-niveauet forbliver under 100 cfu/g gennem hele holdbarhedsperioden, gælder kravet “ikke påvist i 25 gram” helt frem til udløbsdatoen. Reglerne følger EU-forordning 2024/2895, som ændrer bilag I til 2073/2005.

For mejerier betyder det, at Listeria skal være under kontrol i hele perioden, og ikke kun ved afsendelse fra mejeriet. Det kræver øget overvågning og en dokumenteret indsats - særligt for bløde oste og produktion, baseret på rå mælk.

 

Lalcult Protect LC 1TM hjælper med at leve op til kravene

Procudans partner, Lallemand Speciality Cultures, har en veldokumenteret løsning. Lalcult Protect LC 1TM er en beskyttende kultur, der effektivt hæmmer væksten af Listeria i oste og er allerede implementeret på forskellige mejerier rundt om i Europa.

Med de nye krav har fødevarevirksomheder ansvaret helt frem til udløbsdatoen, selv når produkterne ligger hjemme hos forbrugeren.

Forkert opbevaring kan give Listeria gunstigere vækstbetingelser, men her kan tilsætning af den beskyttende kultur fungere som en ekstra sikkerhed, der mindsker risikoen for at Listeria udvikler sig. 

 
Sådan forbereder I jer

Har I brug for sparring om den nye lovgivning og løsninger, så tag kontakt til kundechef Bent K. Vogensen på bkv@procudan.com.

I samarbejde med Lallemand Speciality Cultures hjælper vi med at vurdere jeres nuværende setup og finde løsninger, der beskytter mod Listeria gennem hele holdbarhedsperioden.

Se sortiment af kulturer

Lignende indhold