Fem tips til valg af ostevoks
Tip 1: Match voksens egenskaber med ostetypen
Når I vælger ostevoks, er det vigtigt at tage hensyn til ostens struktur, konsistens og modningsproces. Mejeristen kender bedst ostens unikke forhold og produktionsmetoder, og det kan derfor være svært at lave generelle retningslinjer kun baseret på ostetypen.
Nogle oste har brug for voks, der beskytter godt mod fugttab og skader under lagring, mens andre kan have fordel af naturlig eller farveløs voks, der fremhæver autenticitet og håndværk. Farver på voksen kan også bruges strategisk – stærke og utraditionelle farver kan skabe opmærksomhed og skille produktet ud på markedet.
Ved at tilpasse voksens egenskaber til ostens behov, kan I både sikre høj kvalitet og skabe et stærkt visuelt udtryk.
- Det er vigtigt at vælge en ostevoks, der er nøje tilpasset ostetypen. Hos Procudan samarbejder vi tæt med mejerister for at sikre, at voksen understøtter det traditionelle håndværk i ostefremstilling. Den rette voks bidrager til både holdbarhed og kvalitet – og giver osten optimale betingelser, fortæller Maja Duelund, produktchef for ostevoks hos Procudan.
Tip 2: Vælg voks ud fra ostens lagringsbehov
Lagringsforholdene har stor betydning for, hvilken ostevoks der bedst understøtter osten.
-
Lang lagringstid kræver en voks med den rette permeabilitet, der effektivt beskytter mod fugttab, mikroorganismer og temperaturvariationer.
-
Kortere lagringstider kræver en fleksibel voks, der beskytter uden at hæmme ostens naturlige modning og udvikling.
En svensk producent af langtidslagrede oste anvender en ProCera® voks med høj elasticitet og tæt forsegling, hvilket hjælper med at bevare fugten og sikrer en ensartet kvalitet, selv efter flere måneders lagring.
Tip 3: Tænk i voksens visuelle potentiale
Ostevoks er mere end en praktisk emballage, som sikrer de rette forhold for modning og produktion. Farver og design kan bruges til at skabe genkendelighed og skille sig ud i køledisken, og derfor kan voksen indgå som en integreret del af ostens historie.
Stærke farver som rød, gul eller sort signalerer kvalitet og professionalisme. En mat voks fremhæver autenticitet, mens en skinnende voks kan signalere eksklusivitet.
En britisk mejerist ønskede at skabe et stærkt visuelt brand og valgte en markant sort ProCera® voks. Den skinnende sorte farve er en vigtig del af ostens branding og bidrager til øget synlighed og salg.
Tip 4: Skab samspil mellem voks og produktion
En ostevoks af høj kvalitet er en forudsætning for en effektiv produktion, men det er samspillet mellem voksen og de processer, mejeristerne anvender, der er afgørende. Faktorer som temperatur, påføringsmetode og tørretider spiller en stor rolle for det endelige resultat.
Derfor arbejder vi altid tæt sammen med kunder for at vælge eller udvikle den rette voks og samtidig hjælpe med at justere produktionsprocesserne, så voks og proces fungerer optimalt sammen.
- En god voks er ikke altid nok. For at sikre en stabil og effektiv produktion går vi sammen med vores kunder for at forstå, hvordan deres processer påvirker resultatet. Sammen justerer vi både voks og produktionsforhold, så de bedst muligt understøtter hinanden, forklarer Maja Duelund, produktchef for ostevoks hos Procudan.
Maja Duelund, produktchef for ProCera® ostevoks, til venstre, sammen med Carsten L. Christensen, salgschef for ProCera® ostevoks, til højre.
Tip 5: Søg ekspertrådgivning
Selvom der er meget, I selv kan teste og undersøge, kan rådgivning gøre en stor forskel. Ofte har forskellige oste og produktionsforhold unikke krav, som kræver en skræddersyet løsning.
Hos Procudan tilbyder vi personlig rådgivning, som grunder i mange års erfaring. Vi er til stede hos jer og hjælper med at finde den rigtige voks, der matcher både jeres produktion, designønsker og ostens behov.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi sammen finder den rigtige løsning til jeres forretning.