Bagsværd Lakrids

Emballage til iværksætter med følsomt produkt

Der er ingen standardløsninger hos den prisvindende og kompromisløse lakridsproducent Bagsværd Lakrids. Det gælder ikke blot for virksomhedens fremstilling af lakrids, men også for emballagen. Det krævede en række tests at nå frem til den helt rigtige emballage, der både indrammer og profilerer den eksklusive lakrids.

Bagsværd Lakrids startede som en sjov hobby, men efter et år med eksperimenter derhjemme valgte grundlæggerne at satse på den eksklusive og håndlavede lakrids. For at drømmen om egen virksomhed kunne gå i opfyldelse, krævede det en særlig emballage med de helt rigtige barriereegenskaber. Samtidig skulle emballagen komplementere det eksklusive indhold og virke indbydende på slutkunderne i købsøjeblikket.

Lige fra starten af vores lakridsproduktion har vi været nervøse for, om vi kunne emballere produkterne. Lakrids er nemlig et særligt følsomt produkt med en blød og fugtig overflade, som optager og afgiver fugt til omgivelserne samtidig med, at det kan blive en lille smule flydende. Vi har derfor foretaget utallige emballagetests og været i kontakt med rigtig mange producenter,” forklarer Morten Kornbech Larsen, der direktør og en af grundlæggerne af Bagsværd Lakrids.

Unik emballage til eksklusiv lakrids

I jagten på den helt rigtige emballage faldt Morten Kornbech Larsen over Procudan, som tog imod udfordringen med at finde den perfekte emballage til den eksklusive lakrids.

Det var en ret speciel opgave med krav, vi ikke tidligere havde prøvet at skulle honorere. Men vi sagde ja til at gøre forsøget med at udvikle en unik emballage fremstillet udelukkende til Bagsværd Lakrids,” siger Jens D. Kønigsfeldt, Account Manager Emballage hos Procudan.

Efter en periode med tæt dialog og flere tests af slutproduktet i forskellige emballeringer præsenterede Procudan iværksætterne for mulige løsninger, der matchede de unikke krav lakrids stiller til emballagens barriereegenskaber, styrke og brugsegenskaber. Og som også harmoniserede med EU-lovregler og de generelle retningslinjer for emballering af fødevarer.

Vi valgte en pose i tre-lags laminatfolie med brunt papir yderst til vores minibar. Posen har rivemærker, som gør det nemt for slutforbrugeren at åbne minibaren og nyde den on-the-go. Vi er meget tilfredse med emballagen, som udstråler eksklusivitet og understøtter vores high-end lakrids,” siger Morten Kornbech Larsen.

"Vi er meget tilfredse med emballagen, som udstråler eksklusivitet og understøtter vores high-end lakrids

- Morten Kornbech Larsen, Bagsværd Lakrids

Stor fleksibilitet i det daglige samarbejde

Bagsværd Lakrids har valgt selv at stå for designet af emballagen, og de leverer derfor færdigt printdesign til Procudan, som efterfølgende står for produktionen. Inden kunderne kan nyde den emballerede lakrids, bliver den pakket i hånden og posen forsvarligt svejset af Bagsværd Lakrids.

Bagsværd Lakrids vandt en guldmedalje i Danish Liquorice Taste Award og ville efterfølgende gerne fortælle den gode nyhed på emballagen. Emballagen blev hurtigt justeret til at afspejle den flotte anerkendelse.

Da vi vandt, skulle vi selvfølgelig have den flotte anerkendelse på vores emballage, så det blev tydeligt for enhver, at vores lakrids er en vinder. Den var Procudan selvfølgelig med på, og emballagen blev hurtigt tilrettet,” siger Morten Kornbech Larsen. 

Da vi vandt, skulle vi selvfølgelig have den flotte anerkendelse på vores emballage, så det blev tydeligt for enhver, at vores lakrids er en vinder. Den var Procudan selvfølgelig med på, og emballagen blev hurtigt tilrettet

- Morten Kornbech Larsen, Bagsværd Lakrids

Hurtig hjælp i krisetid

Fleksibilitet mærkede lakridsproducenten også, da forsyningssikkerheden af miniposer blev alvorligt truet på grund af corona. Morten Kornbech Larsen forklarer:

”Julen er vores højtid og pludselig manglede der 60.000 miniposer midt i efteråret på grund af coronasituationen, og vi stod i alvorlige problemer med en udsigt til at tabe omkring 100.000 kr. Oven i den økonomiske lussing skulle vi skuffe vores 350 forhandlere og fortælle dem, at deres tomme hylder desværre ikke blev fyldt op til jul med den forventede lakrids. Heldigvis lykkedes det Procudan at finde en løsning på et meget kritisk tidspunkt.”  

Iværksætterne kunne ånde lettet op og uden forsinkelser levere den håndlavede lakrids som aftalt til udvalgte specialbutikker over hele landet. 

”Vi oplever en enorm efterspørgsel på vores produkter, og det er derfor ekstra vigtigt for en iværksættervirksomhed som vores at bevise over for vores kunder, at vi er til at stole på og selvfølgelig kan levere til tiden,” siger Morten Kornbech Larsen.  

 

"Heldigvis lykkedes det Procudan at finde en løsning på et meget kritisk tidspunkt”  

- Morten Kornbech Larsen, Bagsværd Lakrids

Samarbejdet udvides med ingredienser

Kunderne skal være trygge i forhold til leveringssikkerheden, så de ikke står med tomme hylder, men de skal også være trygge i forhold til certificeringen af ingredienserne i lakridsen.

Vi handler med hele verden og får f.eks. lakridspulver fra Iran, mælk fra Tyskland og andet fra Østen. Vores ingredienser er ret specielle, og vi er nu i dialog med Procudan, om de med deres mange leverandører kan stå for at levere en del af ingredienserne til os,” fortæller Morten Kornbech Larsen.

For med indkøb af ingredienser følger certificeringen af råvarerne, og det kan især for iværksættere og mindre virksomheder være en stor lettelse at overlade den del til andre, der har det som første prioritet.

Tag f.eks. EU-regler for migration. Bagsværd Lakrids skal være 100 procent sikre på, at de overholder gældende regler, men de behøver ikke kende alle detaljerne. Det tager vi os af. Vi har certifikater for alle de ingredienser og emballager, vi leverer, og skulle vores kunder få brug for konkrete certificeringer, kan de døgnet rundt hente den viden på Mit Procudan,” forklarer Jens D. Kønigsfeldt.

Han ser frem til en langvarig samarbejdsrelation med Bagsværd Lakrids og en spændende vækstrejse.

"Vores ingredienser er ret specielle, og vi er nu i dialog med Procudan, om de med deres mange leverandører kan stå for at levere en del af ingredienserne til os

- Morten Kornbech Larsen, Bagsværd Lakrids

 

Andre kundecases

 

Ønsker du en lignende løsning?