Skatteminister Karsten Lauritzen (V) besøger Procudan til en snak om rammevilkårene for erhvervslivet bl.a. omkring den vedtagne udfasning af nøddeafgiften.

Foto: Søren Gylling 

Som en del af den nye erhvervspakke afskaffes afgiften på bl.a. nødder. Skatteminister Karsten Lauritzen samt partifælle for Venstre i Kolding Jakob Ville besøgte Procudan til et par timers snak om, hvordan danske afgifter påvirker hverdagen hos fødevarevirksomheder.

Mindre bøvl
– Det er glædeligt, at afgiften på et sundt produkt som nødder nu afskaffes, siger CEO og ejer Tommy H. Pedersen. – Vi har haft en stor administrativ byrde ved at skulle registrere hvert enkelt varenummer og kundeaftale, for bagefter at søge om at få pengene tilbage. Det slipper vi til en vis grad for nu, udtaler Tommy H. Pedersen.

Mere værdi i fællesskab
Tid og ressourcer, som hidtil er gået til administration, bruges nu til at udvikle endnu mere værdi sammen med kunderne. Øget værdi som fører til vækst, innovation og udvikling.
Som en del af besøget blev der også tid til en fremvisning af de lagerløsninger, Procudan tilbyder kunderne. Både Skatteminister Karsten Lauritzen og Jakob Ville fik dermed mulighed for at få hænderne på en af nøddevarianterne, som hele afgiftssagen handler om.

Læs mere om besøget her: https://www.jv.dk/kolding/Farvel-til-gak-gak-afgift-vaekker-stor-begejstring-paa-Kolding-virksomheder/artikel/2560125