Trivsel i højsædet

Med båthorn, balloner og begejstrede kollegaer som tilskuere blev kampen afgjort efter lange, intense og sveddryppende spilminutter.
Det første sæt blev vundet af forhåndsfavoritten Mirsad, som under hele turneringen havde brillieret med teknisk snilde, tricks og svirpende håndled. I andet sæt fulgtes de to finalister ad, men Martin satte slutspurten ind og vandt på imponerende vis andet sæt.
Martins høje niveau fortsatte ind i tredje sæt, og Martin kunne efter en flot, velspillet og fantastisk finale løfte guldtrofæet og kalde sig bordfodboldmester 2022 i Procudan.
Bordfodbold for glædens skyld
Bordfodboldsturneringen er en af flere små og store initiativer i Procudan for at fremme den daglige trivsel. Turneringen gav som ventet et fælles samlingspunkt på tværs af afdelinger, hvilket er med til at øge motivationen og arbejdsglæden for alle.
Hele 18 medarbejdere deltog i bordfodboldturneringen i årets første måneder. Procudans personaleforening FILUR og de fleste af kollegaerne bakkede talstærkt op omkring fredagens semifinaler og finale.
Hos os hænger trivsel og passion tæt sammen – også når vi spiller bordfodbold.