Procudan får højeste kreditvurdering

Igen i år vurderes Procudan at have de bedst mulige evner til at betale sine regninger
Skrevet den 17.11.2022
Procudan får højeste kreditvurdering

Procudans kreditværdighed er helt i top. Det vurderer analysevirksomheden Bisnode, der giver Procudan den bedst mulige rating, AAA.

Ifølge Bisnode gives vurderingen AAA til virksomheder med en overordentlig stærk evne til at opfylde sine betalingsforpligtelser.

Det er 6. år i træk, at Procudan bliver vurderet til at have den højeste kreditværdighed.

 

Sikkerheden kommer kunderne til gode

Vurderingen er et resultat af, at Procudan længe har haft en sund økonomi, forklarer økonomichef Jens Ejner Knudsen.

- Som virksomhed har Procudan arbejdet professionelt og været økonomisk ansvarlig i mange år. Det kommer frem i de analyser, der ligger bag vurderingen, siger han.

Den gode rating er værdifuld, fordi den viser samarbejdspartnere, at det er sikkert at handle med Procudan.

- Rent praktisk betyder det, at vores leverandører ved, at de har noget ekstra tryghed, når de handler med os. Og det giver os en konkurrencefordel, som selvfølgelig også skal komme vores kunder til gode, siger Jens Ejner Knudsen.

I forbindelse med vurderingen har Procudan fået udleveret et diplom i sølv for 5-9 år med den højeste kreditvurdering.

For at modtage et gulddiplom, skal en virksomhed være vurderet til at have den højeste kreditvurdering i ti år i træk. Så det kan Procudan tidligst opnå i 2026.

Du kan se vores certifikater, herunder kreditvurdering på vores forside, hvor det hele tiden bliver opdateret.