Godt i gang med 2022

Procudans nytårskur 2022 blev skudt i gang med værdiskabende og gode indspark fra såvel ejer og adm. direktør Tommy H. Pedersen samt direktør i KIF Kolding Elite A/S, Christian Hjermind, og spiller Thomas Boilesen.
Skrevet den 03.02.2022
Godt i gang med 2022

Lokaler hos Kolding Håndboldklub dannede den 20. januar rammen for Procudans nytårskur 2022. 

Ejer og adm. direktør Tommy H. Pedersen tog hele det Procudanske hold, med på en gennemgang af kernefortællingen, som sætter flere ord på de værdier alle i Procudan efterlever i hverdagen. Med ægte sportsentusiasme gik Tommy H. Pedersen i dybden med, hvorfor at det er så vigtigt, at hele holdet spiller hinanden gode både i de enkelte afdelinger og på tværs af virksomheden.

Gode og præcise afleveringer giver de bedste resultater

2. halvleg af nytårskuren blev fløjtet i gang i selskab med direktør i KIF, og tidligere landsholdsspiller, Christian Hjermind, samt spiller, Thomas Boilesen, der sponsoreres af Procudan.

Som perspektivering til kernefortællingen fortalte Christian Hjermind om, hvor vigtigt det også er i sportens verden, at et team formår at samarbejde, spille hinanden gode og have fokus på egne og hinandens styrker og svagheder.

Efter to spændende timer blev der fløjtet af, og det er tydeligt, at året 2022 nu er godt i gang.