Fokus på arbejdsmiljø og arbejdsgange

Støtte til innovativt udviklingsprojekt
Innovation og ny teknologi er velkendt i mange virksomheder, og Procudan ser nu også ind i den teknologiske udvikling efter at Lene Andreasen, COO hos Procudan, blev gjort opmærksom på, at det var muligt at få eksperthjælp via ”Genstart NU”.
”Det er ikke noget, som vi har gjort så meget før, men når man får de første erfaringer med at være med i udviklingsprojekter, så breder det sig som ringe i vandet”
- Lene Andreasen, CCO hos Procudan
Projektet startede i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor en GTS-specialist kom forbi for at vurdere processerne, afdække udfordringerne samt få indblik i automatiseringsløsningerne.
Specialisten havde stor indsigt i, og forståelse for, de udfordringer, som Procudan havde. Udfordringer med at løfte glatte og tunge plader på 5kg, pakke i papkasser og sætte papkasser på paller. Udfordringen blev taget op, og de mange gode inputs til automatisering af processerne, er allerede sat i værk.
Udviklingsprojekter breder sig som ringe i vandet
Det har været en yderst spændende, værdifuld og lærerig proces samt en stor fordel for Procudan at være med i ”GenstartNU”.
De gode udviklingshistorier breder sig oftest som ringe i vandet, og Lene Andreasens anbefaler da også andre virksomheder at tage skridtet og få adgang til ny viden og ny teknologi, som kan medvirke til procesoptimering og forbedring af arbejdsmiljøet.