Det italienske fyrtårn venter på Jette

I de sidste 15 år har Jette Juhl været et af Procudans ansigter og ikke mindst stemmer udadtil.

Utallige er det mange kunder og leverandører, som i årenes løb har været i kontakt med den erfarne salgskoordinator i Supply Service.

Og når de havde det, jamen så havde de fat i en person, der er serviceminded af natur og nem at tale med.

For på en helt almindelig arbejdsdag har Jette kunne tale lokalsproget med kunder i Sverige og leverandører i både Tyskland og ikke mindst Italien.

Med sin baggrund som speditør har hun også haft helt styr på, hvordan for eksempel ostevoks bedst bliver disponeret til USA.

Så det er lidt af et multitalent, der nu siger farvel til arbejdslivet og goddag til en forventelig meget aktiv tilværelse som folkepensionist.

Hvor pilgrimsvejen ender

De sproglige evner er noget Jette har udviklet gennem livet. Tysk var noget, hun lærte som barn i det sydjyske ved at se tysk tv. Mens italiensk som arbejdssprog er noget hun mestrer, fordi hun i fire år boede og arbejdede i nærheden af Verona.

- Både tyskere og italienerne sætter pris på, at man taler deres sprog, og kommunikationen bliver nogle gange bedre på den måde. Så det er egentlig bare helt naturligt, at jeg slår over, forklarer Jette Juhl.

Netop Italien er blevet lidt at et andet hjemland for hende. Noget hun med stor glæde har kombineret med anden passion, nemlig vandring.

Jette har allerede ad tre omgange fulgt den gamle pilgrimsvej Via Francigena fra Grand-Saint-Bernard passet ved grænsen til Schweitz og hele vejen til byen Formia nord Napoli.

Målet er at nå helt ud, hvor ruten ender ved Santa Maria de Leuca.

Dernede på den yderste knop på Støvlelandets hæl står der et fyrtårn. Og det var herfra, at pilgrimme fra hele Europa i sin tid sejlede mod Jerusalem.

Vil savne dynamikken i arbejdet

Men hvor Jette skal hen efter det, ved hun ikke. Der er jo også masser af andet at give sig til: Børnebørn, menighedsråd, foredrag og måske gospelkor, nu hvor der både er mere tid og mindre pandemi.

- Jeg glæder mig til at være folkepensionist. Men jeg kommer til at savne kollegerne og den dynamik, der er, når man både taler med leverandører og kunder hver dag. Det har været en stor fornøjelse, siger hun.