Krydderiblandinger

Sæt sanserne i spil

En stikkende fornemmelse på tungen, en krydret duft, en pikant smag og en smuk kulør. Krydderiblandinger er en stimulans for alle sanser.

Når mad nydes, bruges samtlige sanser helt ubevidst, og duften alene danner en forventning om, hvordan maden smager. Derefter er det op til smagen enten at indfri eller overgå forventningerne.

Procudans krydderiblandinger er sammensætninger af krydderier og krydderurter, som er skræddersyet til at stimulere alle sanserne. Både det dekorative udtryk, aromaen og smagen er testet og udviklet til at tilføre karakter til slutproduktet.

 

 

Den helt rigtige sammensætning

Små ændringer kan skabe store forandringer i smagen. Når krydderiblandinger tilsættes slutproduktet kan de både forstærke, dæmpe eller afbalancere en smag. Der findes et hav af sammensætningsmuligheder. Samtidig med at modellere smagen kan krydderiblandingerne også sætte et karakteristisk præg på slutproduktet som betagende dekoration. 

Vores krydderiblandinger er sammensat så både smag og udseende går op i en højere enhed. Procudan tilbyder både velkendte konventionelle og økologiske krydderiblandinger samt nytænkende specialvarianter, som tager udgangspunkt i tidens trends. Alle med øje for de fem grundsmage. Og alle udviklet i fællesskab med kunderne.

Billede Udvid smagshorisonter

 

Udvid smagshorisonter

Nogle er til surt, andre til sødt og nogle til det mere stærke. Der findes mange smage, og ligeså mange individuelle holdninger til, hvad der smager godt.

Præferencer udspringer af vaner. Man vænner hurtigt hjernen til, hvad den kan lide og ikke kan lide. Derfor kan man også udvikle smagspræferencer ved at bryde vaner og udfordre smagssanser med anderledes krydderiblandinger.

Procudan er eksperter i krydderiblandinger, som er velafprøvede og vellidte smagssammensætninger. Sammen med vores kunder udvikler vi også nye krydderiblandinger, der kan overraske og afslutte smagssammensætningen i slutproduktet.

Lad os finde en fælles løsning

Relevante produkter