Procudan er eksperter i tekstur og smag til kødfri produkter.

”Kødfri” er en stærk stigende trend. Det bliver mere og mere almindeligt at skære ned på kødet, men valget er meget individuelt. Årsagerne er mange, og kan være alt fra en politisk overbevisning, sympati med dyrene eller at man blot ikke bryder sig om kød.

Efterspørgslen efter kødfri alternativer er i stor vækst. Forbrugerne ønsker alternativer, der gør det let at leve uden eller med mindre kød i en travl hverdag. Fødevareindustrien arbejder intenst på at udvikle produkter, som kan hjælpe forbrugerne, hvad enten de lever som veganere, vegetarer eller blot flexitarer. Når kødet skæres fra, kræves en kreativ produktudvikling og substitutter skal undersøges til bunds for at bibeholde eller tilføre god smag og fyldig konsistens.

Procudan er eksperter i tekstur og smag til kødfri produkter, da vi tilbyder både direkte kødsubstitutter og inspiration til alternative smagsvariationer. Produktprogrammet ”Meatless” understøtter den kødfri trend og inspirerer fødevareproducenter til at udvikle og tilbyde velsmagende alternativer.

Kontakt din Procudan Kundechef for mere information – eller klik her og bestil den seneste version af ”Meatless” rapporten.