Konfekture

Forbrugerens søde forkælelse

Der stilles krav til konfektureprodukter. Forbrugerne ønsker gastronomiske kunstværker, der baseres på unikke råvarer, håndværk og den gode fortælling. Men ikke altid. Efterspørgslen på de velkendte sukkervarer holder også ved.

Procudan er eksperter i ingredienser og emballage til konfekture. I fællesskab med vores kunder sammensætter vi løsninger, der skaber de unikke kvalitetsprodukter, som forbrugerne efterspørger.

Den søde smag er velkendt og elsket af mange. Et enkelt stykke leder ofte til flere. Er smagen velafbalanceret, måske med en overraskende twist, er den søde forkælelse noget de færreste forbrugere ønsker at undvære.   

Mulighederne er mange for nye varianter, og sødt er nødvendigvis ikke lig med sukker. Udfordringen er at skabe produkter, som i både smag, udseende og sammensætning er attraktiv for forbrugeren.

 

 

Og spørgsmålene er mange, f.eks.:

  • Hvad er de aktuelle trends – og hvad siger de næste?
  • Hvorledes kan recept- og procesomkostninger simplificeres?
  • Hvordan kan smag, udseende og tekstur i slutproduktet raffineres?
  • Hvad er muligheden for, at holdbarhed, stabilitet og den ernæringsmæssige værdi forbedres?

 

  • Hvilke alternativer kan erstatte bærende ingredienser?
  • Hvordan kan anprisningsmuligheder udnyttes og kommunikeres?
  • Hvordan beskytter emballagen slutproduktet bedst?
  • Hvad gør, at emballagens design tiltrækker og tilpasses forbrugeren?

Procudan rådgiver om processer, sammensætning af ingredienser og den rigtige emballage.

Vi ved, at kvalitetsprodukter, som forbrugerne efterspørger udvikles i fællesskab mellem os og vores kunder.

Se vores udvalg til konfekture

Smag på råvarerne

Nydelse og kvalitet er omdrejningspunktet i konfektureprodukter. Det endelige resultat, smagsnuancerne og mundfølelsen er afhængig af den perfekte chokoladetemperering, nøjagtige kogetemperaturer, eksakt håndtering og de udvalgte råvarer.

Dyk ned i vores ingredienser til konfekture. Procudan er eksperter i ingredienser, og i samarbejde med vores kunder finder vi frem til den helt rigtige ingredienssammensætning for at skabe unikke konfektureprodukter af høj kvalitet, som giver forbrugeren en enestående smagsoplevelse.

Procudans fødevareingredienser er på højeste niveau for fødevaresikkerhed (GFSI).

Spring et trin eller to over

Afkort processen med færdigblandinger til barer
- eller konfekturefyldinger. 

’To-go’ emballage skabt til forbrugeren

En gennemtænkt emballage beskytter slutproduktet og gør det nemt at tage med på farten. Den ofte letafsmittelige konfekture overflade indtænkes altid i emballagedesignet, som også skal skille sig ud på butikshylderne. Den rette emballage kan skabe det unikke udtryk, som fuldender slutproduktet og overbeviser forbrugeren i købsøjeblikket. Eventuelt ved hjælp af grønnere emballage?

I produktionen og på lagerhåndteringen spiller emballage også en vigtig rolle i at opnå så effektive produktionsprocesser som muligt. Processer forbedres med gennemtænkt emballage ved f.eks. at opskallere emballagestørrelsen så trucks, kan håndtere arbejdet effektivt.

Kundens behov og ønsker vurderes altid nøje sammen med forbrugerens oplevelse. Vi er eksperter i den rigtige emballageløsning, og i fællesskab med vores kunder skaber vi de unikke slutprodukter, som forbrugerne efterspørger. 

Procudan har styr på lovgivningen om fødevarekontaktmaterialer.

Sødt uden sukker

Den søde smag behøver ikke at komme fra sukker. Forbrugerne efterspørger alternativer, f.eks. med sødestoffer som sukkererstatning. Eller tørrede frugter som det søde indspark i en plantebaserede kost, måske kombineret med nødder til at skabe smag og konsistens.

I samarbejde med vores kunder finder vi frem til den rette kombination af ingredienser der udvikler søde og smagfulde produkter med reduceret eller uden sukker

 

Læs om hvordan vi udvikler værdi i fællesskab

 

En løsning der sparer tid, penge og plads 

Med Single Point Sourcing kan fødevareproducenter samle alle indkøb af ingredienser og emballager til fødevarer ét sted.

Det reducerer antallet af leverandører og letter presset på kundens skrivebord, hvilket frigør ressourcer til f.eks. nytænkning og produktudvikling.

Skal vi tale sammen?

Viden og inspiration til den skandinaviske fødevareindustri