Sultanas fremstilles ved at druerne skylles i en opløsning bestående af vand, natriumbicarbonat og olivenolie, hvilket bevirker, at drueskallen krakelerer. Dernæst soltørres druerne for derefter at gennemgå en renseproces.

Sultanas bliver belagt med et tyndt lag vegetabilsk olie (GMO-fri), som forhindrer en sammenklistring i kartonen.

Sultanas findes i flere kvaliteter, størrelser og farver. Alle typer er fremstillet af stenløse druer.