isbjorn

Polar Vejsalt
Polar Vejsalt er en særlig blanding af grove og fine saltkorn tilsat antiklumpningsmiddel. Det giver en yderst spredevenlig salt med tyngde, så det lægger sig fast på det glatte underlag og ikke skubbes væk af bildæk og støvletramp.
Polar Vejsalt har stærke smelteegenskaber og er en effektiv isbryder.

Polar Sandsalt
Polar Sandsalt er en blanding af sand og salt til miljøvenlig og effektiv glatførebekæmpelse.
Polar Sandsalt er udviklet, så det rummer præcis nok salt til at smelte is og små mængder sne. Sandet lægger sig omgående som en skridsikker overflade, mens saltet arbejder.
Polar Sandsalt er derfor optimalt til områder, der ikke tåler store mængder salt fx tæt ved beplantning, hvor der ofte luftes dyr, på beton eller når man ønsker en miljøvenlig metode. Polar Sandsalt er sammensat, så det er nemt at strø ud i et jævnt lag. Polar Sandsalt har en bedre virkning end rent salt, når det fryser rigtig hårdt.

Polar Green De-icer
Polar Green De-icer er mere miljøvenligt end salt og kan bruges på beton, marmor, brosten, broer og andre følsomme overflader, der ikke tåler salt.
Hovedingrediensen er kunststoffet Urea, der blandt andet også bruges som gødning. De beskedne mængder, der er nødvendige til snebekæmpelse, nedbrydes naturligt og miljøvenligt i naturen og skader ikke beplantninger.
Polar Green De-icer strøs ud på sne- og isglatte områder på samme måde som salt og grus. De små perler kan naturligvis også bruges i minispreder.
Stoffet har langtidsvirkende og præventiv effekt, især når temperaturen ligger omkring frysepunktet, som den ofte gør i den danske vinter.