Når god service er en hjertesag

Louise Hansen er ny salgskoordinator i Supply Service. Hun er ikke kun optaget af god kundekontakt og service, når hun er på arbejde.

For Louise Hansen har kundekontakt og service i mange år været en del af arbejdet. Men det er også blevet mere end det.

Det også en interesse, hun ikke sådan lægger fra sig, når hun har fri.

-  Som kunde har jeg selv oplevet dårlig behandling, som bunder i manglende forståelse for mig, som netop kunde. Men det samme gælder jo også den anden vej. Meget er nok vundet, hvis vi taler konstruktivt sammen, siger hun.

Hun begyndte som salgskoordinator i Supply Service 1. november og er kommet godt fra land. Det skyldes både hendes talent for kundebetjening, men også erfaringen fra transportbranchen, der har gjort hende skarp på de logistiske vilkår, som gælder for Procudan og for vores partnere.

 

Viden hjælper kunderne

Næste skridt for Louise er at blive ekspert i de mange produkter og tjenester, som er i Procudans portefølje. For ifølge hende selv er viden nøglen til god kundeservice. Ikke kun om egne produkter, men også om de forhold, der er vigtige for kunden.

- Det gør mig glad, når jeg kan hjælpe kunderne og på den måde gøre en forskel. Men det kræver, at jeg ved, hvad kunden har brug for, og hvordan vi bedst kan hjælpe. Så jeg ser frem til at få helt styr på alle detaljerne, smiler hun.

Louise Hansen tager sig både af kundehenvendelser og kontakten til leverandører. Hun kan kontaktes på lha@procudan.com.

Lignende indhold